Stammere kan blive alt – nu også præsident i USA

Der er mange grunde til at fejre, at Joe Biden og Kamala Harris vil overtage Det Hvide Hus til januar. Men her på bloggen er det især værd at lægge mærke til, at vi med Biden får en person som stammer i verdens mest magtfulde embede.

Det er sgu vildt. Jeg er sikker på, at Biden alene ved denne bedrift vil påvirke masser af mennesker som stammer verden over til at jagte deres drømme. Unge kan se på Biden, lade sig inspirere og forhåbentlig bruge hans succes til at forfølge mål og ambitioner MED deres stammen.

Som tidligere nævnt har Biden flere gange fortalt om sine problemer med stammen som ung. Det har utrolig stor værdi. Hans grundlæggende motto er: ‘don’t let it define you’.

Lad ikke stammen definere, hvem du er. Ja, du stammer måske, men du er stadig et menneske med talenter og egenskaber, der skal bruges og som kan bidrage til verden. Du kan blive ingeniør, skolelærer eller journalist, hvad du vil – selv om du stammer. Det kræver hårdt arbejde og viljestyrke, men du kan.

Joe Biden stammer ikke så meget mere, vil du måske tænke. Det er sandt, men han kender til de følelser og problemer, som stammen kan føre til. Endelig har han fortalt, at han stadig kan kæmpe med ordene, når han er træt.

Bidens tale har også været et emne i valgkampen, som jeg har beskrevet tidligere.

Er du i tvivl, så tjek nedenstående video, som jeg har linket til før.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s