Første interview med mig selv som ‘offer’

Mandag blev jeg interviewet af Kristoffer og Frederik, der begge er sidste års studerende på Journalisthøjskolen. Det blev en snak om min stammen, og hvordan den har påvirket og stadig påvirker mig og mit liv.

Det er faktisk første gang, jeg er blevet interviewet om min egen historie, selv om jeg har været omgivet af journalister i 19 år. Tak til gruppen for at være med til at sætte lys på problematiken om stammen.

Du kan se resultatet af deres anstrengelser her.

Noget, som slog mig under vores snak, var, hvordan stammen spillede en rolle i min negative udvikling fra en fagligt relativt stærk dreng til at få karakterer, som ikke er værd at nævne. Der har sikkert været mange andre medvirkende årsager, som f.eks. krudt i røven, men stammen har, så vidt jeg kan bedømme i dag, været afgørende.

Jeg har ikke rigtig tænkt over det før – godt gået af journalisterne. Jeg tror, det handlede om at undgå ydmygelserne i timerne, når jeg skulle læse op eller blev spurgt om et givent emne af lærerne. Jeg husker egentlig, at jeg deltog fint i begyndelsen af skolegangen, men gradvist blev det nemmere at være den sjove dreng, der lavede uro, så blandt andet min engelsklærer blev frustreret og rød i hovedet som en kogt hummer (so sorry).

Dette billede er også fra sommeren 1976, hvor jeg er knap fire år og sammen med min mor. Herfra tog min stammen fart og den voksede sig til noget af et bæst over de kommende år.

Jeg tror, det var en måde at undgå det ubehagelige; jeg blev ofte sendt uden for døren, eller jeg smuttede på toilet, når der var oplæsning, og ved ikke at lave lektier blev jeg til sidst ikke spurgt.

I min udtalelse fra skolen i 10. klasse står der, at ‘Erik er en behagelig dreng, som har det bedst, når arbejdet har hans interesse’. Så kan det vist ikke siges tydligere, når man trods alt skal omtale eleven relativt pænt.

Anyways, jeg er ked at, at tingene i skolen gik, som de gjorde. Jeg er ked af, at jeg i mange år famlede rundt, at jeg ikke fik udnyttet det potentiale, jeg nu engang var udstyret med. Jeg er ked af, at min ageren forstyrrede andre.

Og undskyld til mine lærere. Det var ikke for at være ond, at jeg lavede rod og ballade. Jeg havde det skidt, og dengang var der ikke så meget fokus på at søge ind til problemerne, som jeg husker det.

Jeg håber derimod, at de dygtige og engagerede lærere, som findes derude, stopper op, hvis de møder en stammende dreng eller pige, som er urolig og ender i en lignende negativ spiral. Måske der er en god forklaring.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s