Den vigtige stemme og Redd Pepper

De strejkende piloter i SAS flyver igen, og det fik mig til at tænke på noget, jeg ofte har tænkt på, når jeg har siddet i et flysæde på vej i luften. Det er betydningen af piloternes stemmer, og hvor vigtig stemmerne er for oplevelsen.

Måske er det kun mig, som registrerer den slags, fordi jeg hele mit liv har haft fokus på talen. Men jeg synes, at der er noget betryggende over en dyb, rolig stemme, der byder velkommen på flyet og fortæller lidt om flyvehøjde og den slags. Gerne på svensk eller tysk. Det er som om, man bliver taget i hænderne og guidet sikkert hjem; kom bare, alt er fint, flyet fungerer, vi lander sikkert. Keine Probleme.

Stemmen er sindssygt vigtig i vores kommunikation som mennesker. Tænk over det engang. De ord, der forlader vores læber, vores toneleje og stemmen i sig selv definerer om noget den måde, andre mennesker opfatter os på. På godt og ondt. Nogle lever af deres stemmer, andre med den.

Redd Pepper kørte metrotog i London, indtil den rigtige mand hørte hans stemme over højttalerne. I dag kender alle den.

Selv med intensiv træning vil vi tale med den stemme, som naturen nu engang har tildelt os, for vi kan ikke styre stemmen. I hvert fald ikke over lang tid. Prøv selv at tale overdrevent langsomt en time, en dag, en uge. Det er svært hvis ikke umuligt.

Stemmen er højt på agendaen hos erhvervslivets topchefer, politikere, skuespillere, sangere og retorikere som Janus Beyer, der dagligt arbejder med stemmen og tale. Mange professionelle mennesker bliver undervist af stemmetrænere, der skriver bøger om stemmens vigtighed og værdien af den rette vokale profil for at virke professionel og seriøs udadtil.

Nogle mennesker er heldige. De er født med stemmer dybe som norske fjorde og bløde som grønt mos. Stemmer, der luner som varm kakao på en forblæst efterårsdag og virker afvæbnende og tiltrækkende på de, som lytter.

Andre er udstyret med stemmer, der er lyse eller skingre som snurrende rundsave. Det får dem til at fremstå irriterende, useriøse og måske endda uintelligente.

Stemmen, og stemmens betydning, er et superinteressant emne, som jeg gerne vil se lidt mere på senere. Er der eksempelvis faggrupper, hvor stammen bare er no-go? Må piloter stamme eksempelvis? Det ville de fleste passagerer nok registere, hvis de da ellers kan høre, hvad piloten siger i højttalerne, men hvordan ville de reagere? Det er ret interessante tanker, som jeg håber at se lidt mere på senere.

Indtil da kan man jo se eller gense denne Youtube-klassiker fra et belgisk comedyshow, der sætter stemmerne på spidsen. Og ja, så skal vi jo snart bruge vores stemmer i en helt anden sammenhæng nemlig i stemmeboksen. Men det er en helt anden snak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s