Mine akavede og tvivlsomme forsøg med alternativ behandling

Mennesker i udsatte livssituationer har altid været en potentiel guldgrube for alternative behandlere og kvaksalvere. Stammere er bestemt ingen undtagelse.

Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg i forbindelse med TV2-dokumentaren er blevet spurgt, hvilke behandlingsformer der findes, og hvad jeg selv har prøvet. Og lad mig bare sige det sådan, at jeg har været udsat for lidt af hvert som dreng. Det ene mere underligt end det andet.

Jeg var på traditionelt talekursus i 4-5 klasse, men som tidligere beskrevet her på siderne var det ikke en stor succes. Jeg følte mig ydmyget og detroniseret af den metode, der blev brugt dengang, og på en måde blev disse oplevelser startskuddet til en række mere eller mindre desperate forsøg på alternative behandlinger.

Som barn var det min mor, der var motoren bag dette projekt. Jeg husker ikke, at hun var specielt tiltrukket af alternative eller spirituelle metoder. Slet ikke. Jeg tror, hun handlede i desperation i jagten på et eller andet mirakelmiddel, som kunne lindre eller fjerne min stammen og mine problemer. Jeg var frisk på det meste, for sæt nu det virkede. Alternativet var at stamme, som jeg plejede, med de problemer, det gav.

Blandt de mere normale projekter var et forsøg med afspændingspædagogik. Det handlede om, at jeg skulle blive bedre til at mærke min krop, få mere ro og få bugt med de mange spændinger, som stammen gav mig.

Jeg husker at ligge på en madras hos en rar og venlig dame uden for Århus, mens jeg skulle koncentrere mig om at mærke min krop og mine lemmer lidt af gangen. Først helt ude i det yderste af tæerne, så fødderne og dernæst videre op gennem underbenene etc. Det var ikke så let, som det lyder, men det var rart, for det hjalp mig faktisk til at slappe af, mens jeg var hos hende. Desværre hjalp det ikke på min tale. Min stammen var ligeglad og kløede på som før.

I en lang periode fik jeg akupunktur, hvilket var ret moderne i 1980’erne. Jeg husker det da også, som om det i høj grad var min mors påfund. Jeg blev placeret på en briks i et lyst lokale med plakater over kroppens energibaner på væggen. Her fik jeg stukket nåle ind i kroppen på forskellige steder. Så lå jeg der et stykke tid, mens nålene gjorde det, de nu skulle.

Jeg fik denne type nåle i kroppene, men heldigvis mindre nåle i ørerne, som sad fast med tape. Foto. WikimediaCommons

Samtidig satte akupunktøren en række mindre nåle i mine ører. De skulle blive siddende og vakte interesse blandt mine kammerater, der ikke havde set den slags før. Min mor fortalte mig senere, at hun faktisk havde oplevet en positiv effekt på min tale, men selv husker jeg ikke, at akupunkturen betød noget. Den fjernede i hvert fald ikke min stammen.  

Vi var også en tur omkring hypnose, der som akupunkturen, vist var ret moderne på den tid. Seancen fandt sted på et gustent hotelværelse i det sydlige Århus i et lille rum bag mørke gardiner. Som jeg husker besøget, fik jeg efter behandlingen at vide, at jeg ikke var modtagelig for hypnose. Jeg tror, det var en korrekt analyse, for jeg stammede, hakkede og spændte præcis lige så meget efter hypnosen, som før.

‘Hypnotisk seans’ af Richard Bergh, 1887. Foto fra WikimediaCommons.

Det mærkeligste, jeg var udsat for, var dog en form for lydterapi. Min mor og jeg besøgte en mand uden for byen, der mente, at han kunne åbne for blokeringer i hjernen ved at bruge stemmegafler. Hvis besøget havde været i dag, havde jeg bakket ud af entreen allerede dér.

Men tilbage til lydmanden. Mens han på andægtig vis rullede et lille klæde med stemmegafler ud på sit bord, fortalte han, hvordan vibrationerne fra stemmegaflerne ville løsne op for spændinger i hjernen, som betød, at ordene ikke flød, som de skulle.

Herefter slog han en stemmegaffel mod bordet, så den dirrede i luften med en summende lyd. Han placerede forsigtigt spidsen af den summende stemmegaffel på min pande, mens vi i stilhed ventede på at lydbølgerne skulle nedbryde blokeringerne i min hjerne.

Et eksempel på brugen af ‘stemmegafler’. Måske de virker på andre, men min stammen havde de ingen effekt på. Det er nok ikke så mærkeligt.

Jeg kan ikke huske præcist, hvad jeg tænkte i situationen ud over, at jeg følte mig utroligt dårligt tilpas og virkelig akavet. Efter behandlingen fik jeg et kassettebånd med hjem. Det indeholdt forskellige lyde, som jeg skulle lytte til, mens jeg slappede af i min egen seng, hvilket skulle understøtte behandlingen. Det var lidt som at lytte til de første modemmer, man brugte til at komme på internettet i 1990’erne. Og ja, rigtig gættet, min stammen fortsatte ufortrødent.

Er der så en lære af alt dette?

Well, inden jeg får samtlige alternative behandlere på nakken, er det vigtigt for mig at understrege, at folk naturligvis må gøre, præcis hvad de vil, og hvad de føler er rigtigt for at håndtere deres eller deres børns stammen.

Men som et menneske, der sværger til naturvidenskab, kan jeg ikke anbefale den slags behandlingsformer og da slet ikke uden et minimum af kritisk sans. Der findes ingen mirakelkure eller piller mod stammen. Desværre.

Men hvad har du selv været udsat for – eller hvad har du udsat andre for? Og hvad fik du ud af det? Del gerne din historie i kommentarfeltet eller skriv til mig direkte.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s