Overvældende reaktioner efter TV2-dokumentar

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt rørt i morges. Jeg sad sammen med min hustru og hørte Peter Nielsen i direkte radio på P3.

Lyt til Peter Nielsen på P3 (01:33:23)

For få måneder siden levede Peter et liv, hvor han ikke turde tale i telefon og var nervøs for kontakt med fremmede mennesker på grund af sin stammen – nu sad han denondelyneme i direkte radio med tusinder af lyttere. Forandringen er vild.

Peter har med sin historie og sit mod til at gå på landsdækkende tv inspireret tusinder af andre mennesker, som kæmper med stammen på forskellig vis. Det samme har Matias, som også delte sin personlige historie i TV2-dokumentaren ‘Jeg er stammer’.

Reaktionerne har været overvældende. På min egen LinkedIn-profil er traileren indtil videre vist knap 20.000 gange, TV2’s opslag på Facebook har rundet langt over 60.000 visninger, og selve udsendelsen fik næsten 450.000 seere. Næsten hver tredje dansker, som så tv torsdag aften kl 20, så Peter og Matias vise, hvordan livet kan være som stammer. Hertil kommer et endnu ukendt antal seere på TV2 Play, hvor filmen stadig kan ses.

Jeg har personligt modtaget virkelig mange positive reaktioner fra forskellige mennesker, som har set dokumentaren. Det ved jeg, at de andre fra holdet bag filmen også har.

Selv folk, som jeg ikke kender, har skrevet, hvordan filmen har åbnet deres øjne for stammen, og hvordan de blev rørt og inspireret af Peter og Matias historier.

Venner, familie og kolleger har skrevet til mig, at det er det mest øjenåbnende tv, de har set længe. Granvoksne mænd har fortalt, hvordan de er blevet rørt til tårer over at se især Peters udvikling. En far skrev, at hans søn, der er ordblind, også kunne relatere sig til filmen, så budskabet er altså kommet virkelig bredt ud. Det varmer som menneske og som en person, der også kender indgående til stammens konsekvenser.

Som journalist er de seneste dage noget nær det vildeste, jeg har været med til. Jeg havde ikke regnet med, at der ville komme stort fokus i forbindelse med filmen. Men jeg tror, at koblingen af en grundlæggende god historie, optakt på TV2 og sociale medier, fantastiske og ærlige medvirkende samt en godt sammenskruet film, er blandt de store årsager.

Opdateret: Meget positiv Berlingske-kommentar

Uanset hvad har filmen sat aftryk hos mange, som ikke selv stammer. Det er jeg personligt enormt glad for, da det hjælper på forståelsen derude og på at se stammen som et reelt problem, der ikke konstant skal nedprioriteres.

Mennesker, som stammer, har måske fået inspiration til af få undervisning eller på anden vis tage kampen op. Det vil jeg virkelig håbe. Det kan være derfor, at jeg selv blev rørt af at høre Peter i morges, for sådan virker det netop på reaktionerne, og inspiration har været et af mine mål, siden dette projekt begyndte at tage form for snart længe siden.

Jeg mødtes med Peter i morges efter hans optræden i P3. Det var en superglad, stolt og optimistisk fyr, jeg drak kaffe med, og som i dén grad har kamphandskerne på. Han er blevet bestormet med positive reaktioner, men det skal I nok høre mere om fra hans egen mund.

Så har jeg ikke sagt for meget. 🙂

Peter fortæller om filmen foran hundreder af tusinder af tv-seere torsdag morgen. Han var en stjerne i studiet og i kulissen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s