Ærlig, oplysende og rørende dokumentar om stammen på TV2

Den har været længe undervejs, men nu sker det endelig. Torsdag den 28. februar sender TV2 og TV2 Play dokumentaren ‘Jeg er stammer’.

Filmen er resultatet af et projekt, jeg har haft kørende snart et par år, og er udviklet og skabt i tæt samarbejde med Dokumentarkompagniet i Århus, primært journalisterne Jesper Elming og Mikkel Tyrrestrup samt fotograf Kristian Friis.

Dokumentarkompagniet har produceret filmen, mens jeg selv har stået for det oprindelige ideoplæg og research herunder at finde medvirkende til filmen.

For mig selv er dette mit første tv-projekt, hvilket har været enormt lærerigt. Ikke mindst har jeg lært, at det tager meget lang tid at lave godt tv. Måske især når man som jeg selv er vant til en medieverden med daglige deadlines.

Til gengæld kan tv i den grad noget, som andre medier ikke kan, når det handler om stammen, hvor lyd og billeder gør, at man som seer bedre forstår problematikken, og hvordan det er at stamme. Jeg kan allerede høre på flere af de, som har set traileren fra TV2, at de bliver påvirket og følelsesmæssigt involveret.

Det har været en udfordring at finde medvirkende til dokumentaren. Sikkert fordi mange som stammer af naturlige årsager ikke har lyst til at stå frem på tv med dette følsomme og meget private problem. Det har vi alle haft stor forståelse og respekt for. Jeg er bare glad for at det til sidst lykkedes med assistance fra Stammeforeningen.

Derfor skal de to hovedpersoner, Peter Nielsen og Matias Rasmussen, have kæmpestor anerkendelse for deres mod og lyst til at være med til at oplyse om stammen og sætte fokus på et underbelyst problem gennem deres personlige historier.

Jeg synes, at både de og vi fra holdet bag kan være stolte over filmen, som jeg glæder mig rigtig meget til at vise. Den er god, ærlig, rørende og har også et glimt i øjet. Det er sagt både som journalist og en person, der selv kender til stammen.

Glæd jer til at se med kl. 20 på TV2 og TV2 Play.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s