Udvikling af hjernen: En million ting kan gå galt

Modningen af hjernen er en følsom og kompleks proces, der lader til at fejle hos stammere. Sådan lyder det i stigende grad fra internationale forskere, der bruger avanceret teknologi i jagten på gåden.

Hjernens betydning for stammen kommer mere og mere i fokus. I stigende grad begynder forskere internationalt at se på stammen som en ren fysisk lidelse, der har psykologiske konsekvenser.

Dette sker ikke mindst i takt med, at teknologier som MR-skanning er kommet til og hjælper forskerne til at forstå den fantastiske hjernes mange funktioner.

MR er en forkortelse for Magnetisk Resonans. Det er højteknologiske maskiner, der ligner forvoksede donuts og bruger radiobølger og et stærkt magnetfelt til at fremstille detaljerede billeder af væv og organer.

En af de forskere, der arbejder med MR-skanning i jagten på stammens gåde, er Soo-Eun Chang. Hun er hjerneforsker ved afdelingen for psykiatri, University of Michigan, USA, og blandt de førende eksperter i hjernens betydning, når det handler om stammen og stammens årsager.

Soo-Eun Chang kom til Ann Arbour i USA fra Seoul i Sydkorea, da hun var en lille pige. Som de fleste børn lærte hun sig hurtigt hurtigt flydende engelsk, men det stod i kontrast til hendes forældre, som aldrig blev flydende i deres nye verdens sprog. Soo-Eun Chang blev derfor interesseret i, hvordan børn lærer sprog så naturligt, og hvordan sproget bliver hængende i vores erindring, mens hjernen udvikler sig, fortæller hun over en Skype-forbindelse.

Klip fra The One-show på BBC, hvor værten, der selv er stammer, bliver scannet af forskere fra Oxford University. Det er samme teknik som Soo-Eun Chang anvender i USA.

»Jeg er især fascineret af stammen, fordi lidelsen er et eksempel på, hvordan noget kan gå galt, mens hjernen udvikler evnen til at tale. De fleste børn lærer at tale uden at anstrenge sig overhovedet, men stammen afbryder denne evne. Folk, som stammer, er typisk helt ‘normale’ bortset fra det faktum, at de har denne meget tydelige tilstand. Jeg tog det som en udfordring, om jeg kunne komme tættere på en årsag og en forklaring på, hvorfor nogle mennesker vokser fra deres stammen, mens andre er vedholdende stammere,« siger Soo-Eun Chang.

Den amerikanske forsker arbejder konkret ved at analysere hjernen hos stammende børn i MR-skannere på universitetet (som på videoen nedenfor). Dette sker gennem forskellige analyser, der viser hjernens struktur samt den funktionelle aktivitet.

Fordi hjernens anatomi og funktion i hovedtræk er identisk med normalt talende, kan forskerne se meget fine forskelle mellem stammere og normalt talende. Ikke på den enkelte person, dertil er forskellene for små, men over større grupper af testpersoner, viser sig interessante forskelle.

På grund af viden fra MR-skanninger er der dag stigende videnskabeligt bevis for, at stammen er forbundet til fejl i den gradvise modning af hjernen. Det kaldes for ‘neural developmental disorder’ på engelsk.

Modningen af hjernen er en følsom proces, hvor en million ting kan gå galt. Hvis moderen eksempelvis drikker under sin graviditet eller ens genetiske programmering ikke fungerer, som den skal, vil nogle af nervecellerne i hjernen måske ikke helt følge tegningerne, som naturen har lagt ud. Cellerne udvikler sig ikke, som de burde.

»Konsensus i dag er, at stammen ikke skyldes angst eller en psykiatrisk tilstand, som man tidligere troede. Det er snarere i kategori med lidelser som ordblindhed eller ADHD. Hvis du skanner hjernen hos mennesker som stammer, ser du en helt normal hjernestruktur. Men når vi laver avancerede analyser, hvor vi kan se underliggende forskelle i hjernen, kan vi se små ændringer i de kritiske områder, der understøtter flydende tale,« forklarer Soo-Eun Chang, der fortsætter:

Tale og sprog er meget komplekst og involverer mange regioner i hjernen, der skal arbejde sammen inden for millisekunder. Disse områder er knap så effektivt forbundet hos mennesker med stammen som hos normalt talende. Forbindelserne virker ganske enkelt ikke lige så godt, som de skal, forklarer Chang, der har offentliggjort flere videnskabelige artikler om sine resultater.

Ifølge hende er der forskelle mellem børn, som er vedholdende stammere og børn, som vokser fra taleproblemet igen. Hos begge finder forskerne samme grundlæggende risikofaktorer, men det udvikler sig forskelligt med alderen. Stammen opstår typisk mellem 2 og 5 års alderen og påvirker cirka fem pct. af alle børn. Men 80 pct. af de børn, som begynder at stamme, vokser fra stammen igen, formentlig fordi de påvirkede regioner hos disse børn bliver normale med tiden. Kroppen udbedrer så at sige selv fejlene over tid.

Hjernen er en kompleks størrelse. Amerikansk forskning tyder på, at hjernen hos stammere ikke bliver modnet, som den skal. Det er en meget følsom og kompleks proces. Foto: Wikimedia

»Vores undersøgelser viser, at de svage områder i hjernen bliver ved med at være svage hos vedholdende stammere, mens hjernen lader til at hele hos børn, der med tiden vokser fra stammen. Vi arbejder fortsat for at finde ud af hvorfor,« fortæller Soo-Eun Chang.

Det er helt ny viden, der betyder, at Soo-Eun Chang er særlig interesseret i at arbejde med børn. Det er ikke så let, som det måske lyder. Langt de fleste skanninger til dato er udført på voksne, fordi MR-skanning kræver, at patienten ligger helt stille, hvilket jo næsten er naturstridigt for børn på 3-5 år. Selv små ændringer giver problemer og støj på billederne. Samtidig kan voksne over tid korrigere for problemerne med de manglende forbindelser i hjernen, fortæller den amerikanske forsker.

Alligevel er det vigtigt at studere børn, fordi deres hjerner er mindre tilbøjelige til at have udviklet kompenserende forandringer i forbindelse med mange års stammen, som det er tilfældet hos voksne. Undersøgelse af børn er vigtigt, så forskerne bedre kan forstå, hvilke risikofaktorer der er forbundet med stammens begyndelse og de udviklingsmæssige ændringer, der knytter til sig til vedholdende stammen og typisk opstår i den tidlige barndom.

»Vi er også meget interesserede i at undersøge forskelle mellem drenge og piger, som stammer. Foreløbige analyser viser, at visse regioner i hjernen ser ud til at have stærkere forbindelser hos piger end hos drenge, der stammer. Det kan måske forklare, hvorfor flere piger end drenge vokser fra stammen igen. Denne forskning er imidlertid i de tidligste faser, og vi skal undersøge flere piger, som stammer, for at kunne lave ordentlige analyser,« lyder det fra Soo-Eun Chang.

Soo-Eun Chang, PhD ved Department of Psychiatry, University of Michigan. Chang bruger MR-skanning i jagten på stammens gåde. Hun er især interesseret i, hvordan stammen påvirker børn. Foto: University of Michigan

2 thoughts on “Udvikling af hjernen: En million ting kan gå galt

  1. Interessant artikel!
    For mig at se efterlader den imidlertid et par centrale spørgsmål åbne. Fx hvad er det der er bagvedliggende årsag(er) til det der kan måles i en scanner?
    “Konsensus i dag er, at stammen ikke skyldes angst eller en psykiatrisk tilstand, som man tidligere troede” skriver forfatteren.
    Jeg får lyst til at fortælle om min egen erfaring med at stamme.
    Jeg er 71 år. I dag stammer jeg kun sjældent. Når jeg gør det, er det ikke længere noget stort problem for mig. Men der kører tit en angst for at komme til at stamme i baggrunden. Når jeg kommer frem til det punkt, hvor jeg skal udtrykke det jeg har en angst for at komme til at stamme i, så fordamper angsten typisk, og jeg har ikke noget problem med at tale flydende. Men forud for punktet ligger angsten somme tider og lurer.
    Hvordan er jeg kommet til et punkt, hvor jeg ikke føler mig særlig begrænset af min stammen?
    Som dreng og ung mand stammede jeg kraftigt. Særligt når jeg skulle udtrykke mig på et fremmed sprog. I dag stammer jeg også mere, når jeg taler engelsk end når jeg taler dansk.
    I 2003 tog jeg et job i Letland, som daglig leder i et år af et projekt, hvor arbejdssproget var engelsk. Det var ret skræmmende, men jeg var fast besluttet på at gennemføre det. Det gik strålende. Ind imellem stammede jeg lidt, men det var ikke noget, der stor i vejen for at jeg kunne udfylde jobbet.
    Min egen oplevelse er, at det der fik mig til at udtrykke mig flydende var, at jeg havde en slags autoritet, der gjorde, at min angst for at komme til at stamme blev skubbet i baggrunden.
    Det samme gjorde sig gældende i en udstationering i Kroatien i 2005.
    Tilbage i Danmark oplevede jeg, at jeg stammede mere, end jeg havde gjort i udlandet. Min oplevelse her var, at jeg faldt tilbage i en rolle, hvor der ikke var en følelse af mig som autoritet, til at holde min stammen på afstand.
    Jeg har svært ved at se, at de udsving ikke har rod i psykiske fænomener.
    I dag er jeg gået på pension. Jeg har taget en uddannelse som kropsterapeut og er nu i gang med en uddannelse som åndedrætsterapeut. Disse uddannelser har givet mig en ro i kroppen og i sindet, som gør, at jeg meget sjældent stammer. Under uddannelsen som kropsterapeut oplevede jeg, at jeg fra at have meget svært ved at få ordene frem, når jeg talte om noget der følelsesmæssigt, gik til at kunne udtrykke mig flydende, hvis jeg turde lade mit åndedræt flyde frit. I starten forstærkede det at undlade at holde åndedrættet tilbage min stammen. Men efterhånden som jeg gav mig selv lov til at være i det, oplevede jeg, at kroppen mere og mere slap de spændinger, der forhindrede mig i at udtrykke mig flydende. Det var voldsomt hårdt men fantastisk befriende.
    Mit arbejde med åndedrætsterapi har givet mig den erfaring, at der bag min stammen ligger en angst for at udtrykke mig. En angst, der er grundlagt i en meget tidlig alder, og som sidder som spændinger i min krop. Når de spændinger giver efter kan jeg udtrykke mig frit.
    Jeg har svært ved at forestille mig, at den proces jeg har været igennem grundlæggende skyldes fysiologiske ændringer i min hjerne. Min erfaring siger mig, at det i stedet er resultat af, at jeg har arbejdet med min angst.
    Jeg vil ikke postulere, at der ikke foregår fysiokogiske processer i hjernen, når man stammer. Mine egne erfaringer siger mig, at min stammen har rod i noget psykologisk. For mig at se, er det et spørgsmål om hvad der er årsag og hvad der er virkning. Der kan givetvis måles karakteristiske forhold i hjernen, når man stammer. Men jeg synes det vil være problematisk, hvis fokus i arbejdet med at hjælpe mennesker, der stammer, bliver flyttet fra psykisk betingede fænomener til at være fysiologisk betinget.
    Kaj Kammer

    Like

    1. Hej Kaj.
      Mange tak for din interesse og din historie, som jeg tror, mange kan genkende. Jeg har selv arbejdet meget med min angst, hvilket hjalp mig meget i min karriere og i mit private liv. Det spiller helt klart en afgørende rolle, hvilket også blev vist ret tydeligt i dokumentaren på TV2, som du måske så.
      Jeg talte en gang med en genetiker, som fortalte, at hjernen måske lærer at lave omveje, når der er fejl i systemet. Hvis generne er tegningen til en Ikea-kommode, er stammen måske den manglende skrue i pakken. Men du kan lære at samle kommoden alligevel på forskellig vis. Dette er naturligvis meget forenklet, men grundtanken, som jeg forstår den, er, at hjernen lærer at kompensere. Dette forklarer måske også, at mange vokser fra deres stammen igen eller oplever at problemet forbedres over tid, som jeg selv har gjort. En ting er sikker: stammen er kompleks, men de forskere, jeg har talt med, er alle i stigende grad enige om, at det er en fysisk skavank, der giver psykiske problemer, ikke omvendt. Det tror jeg er afgørende information for mange.
      God lørdag.
      Erik

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s