Jeg er blæst baglæns

Hold nu op. Sikken et første døgn som ordkriger. Det er vildt. Jeg sidder netop nu og tygger lidt på de første 24 timer som blogger, og jeg må indrømme, at jeg er meget rørt.

Sikken en masse fantastiske kommentarer, jeg har modtaget, siden jeg lagde første de første historier ud. Det gør mig virkelig glad.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg var lidt nervøs, da jeg trykkede på ‘send’ i går formiddag og lod Facebook-algoritmerne tage teten. Jeg er vant til at spørge andre om deres oplevelser og skrive om deres svar, ikke at udstille mine egne følelser og tanker i et offentligt rum. Det var og er bestemt grænseoverskridende.

Men reaktionerne bekræfter mig i, at det er det helt rigtige, jeg har gang i. Der er et stort behov for at oplyse og dele viden på en let tilgængelig måde – og gerne med et glimt i øjet.

En anden ting, som slog mig, er, at mennesker, som har været helt tæt på mig, ikke vidste, hvor slemt jeg havde det. De har skrevet til mig og fortalt, at de ikke tænkte nærmere over, at jeg stammede; sådan var jeg jo, og det var der sådan set ikke noget underligt i. Det var bare en del af mig.

Og hvordan skulle de også vide det, kan man spørge i samme åndedrag? Som et menneske, der stammer, kæmper man i høj grad med følelserne indeni. Det er de tusinder af små, oplevede nederlag, der er med til give sociale og psykiske problemer, ikke nødvendigvis talen i sig selv. Tusinder af bittesmå hak, der langsomt, men sikkert får vasen til at revne og måske til sidst krakelere. Sådan oplevede jeg det, og jeg er sikker på, jeg ikke er alene.

Nå, men status lyder på 93 kommentarer og 28 delinger på min egen FB-side i går plus delinger på Stammeforeningens FB-side.

Det gav samlet 827 visninger af min historie i går her på bloggen, og det må da siges at være meget pænt for det første hug. Det tror jeg i hvert fald. Så tak til alle for at like, kommentere og dele.

Ad astra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s