Hjerneforsker: Stammen er som en forstyrrelse på en motorvej

Hvordan opstår tale i dit og mit hoved? Hvad er tale, og hvorfor kan nogle sige, hvad de vil, når de vil, mens andre kæmper med at få orden ud over læberne?

Kings Speech fra 2010 er en af de få gange, hvor konsekvenserne af ikke at tale flydende er virkelig godt blevet portrætteret. Men tale er en kompleks sag.

Det ved hjerneforsker, forfatter og fordragsholder Troels W. Kjær, der holder til på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, noget om.

De færreste tænker over det, men tale er dybest set en vanvittig kompleks og automatiseret proces, som gennem millioner af år er automatiseret til perfektion. En slags biologisk algoritme, der i de fleste tilfælde kører snorlige, men hvor selv få fejl i kodningen kan få store konsekvenser.

»Det at have et sprog er jo noget af det allervigtigste, som gør os til mennesker. Der findes dyr med et relativt primitivt sprog, som kan give udtryk for farer eller nydelse, men vi som mennesker jo er i stand til at lære af fortiden og arbejde hen mod fremtiden. Det kunne vi ikke uden et sprog,« siger Troels W. Kjær.

Filmen ‘Kongens store tale’ med Colin Firth i hoverollen er baseret på den britiske kong Georg VI, der stammede og havde store problemer med at holde taler. 

Den menneskelige hjerne har grundlæggende både et input og et output, forklarer hjerneforskeren. Inputtet består af vores sanser, som når vi ser, hører, smager, dufter og rører ved ting.

Outputtet deles i to: Det ene er motorik, som vi selv kan styre. Det kan være at gå, stå og hoppe. Det andet er det ubevidste output, der kan være det at svede eller udvidelse af vores pupiller. Altså de kropslige funktioner, vi ikke kan kontrollere, men som kan være indikationer på et input.

Tale hører hjemme i det bevidste output, det vi selv gerne vil styre, og funktionen kontrolleres af skeletmuskulaturen, forklarer Troels W. Kjær. Han sidder med en kunstig hjerne, der er på størrelse med en honningmelon og vejer som en liter mælk.

En hjerne består af venstre og højre hjernehalvdel samt storhjernen, lillehjernen, krybdyrhjernen og hjernestammen, der forbinder hjernen til rygmarven og videre ud i kroppen. Tale og sprog ligger i et område, der kaldes Broca’s center og er placeret nogenlunde bag øjnene.

Brocas område (med rødt) har fået sit navn efter den franske hjerneforsker Paul Broca. Han beskrev området i 1861 efter at have obduceret en patient med nedsat taleevne.

Når vi hører en lyd, lad os sige et råb, et grin eller en sang, bevæger lyden sig fra ørerne ind gennem hjernestammen til et område, der ligger ud for den venstre tinding. Troels W. Kjær tegner et liggende ‘u’ i området af bølgende væv på den kunstige hjerne.

»Se forløbet som en motorvej,« siger han og fortsætter:

»Data kommer ind fra dybden af hjernen og rammer et område, der fungerer som en slags transportrute. Stammen er sandsynligvis et udtryk for en forstyrrelse, der ligger ret sent på transportruten, fordi det jo ikke er selve hjernens forståelse af talen, der giver problemer, men det at skulle producere flydende tale«.

Som en ekstra detalje befinder hjernens sprogcenter sig klods op af det område, der styrer alle vores bevægelser herunder musklerne i ansigt, tunge og hals, forklarer han. Da der er tæt sammenhæng mellem de to områder, kunne der sagtens ske et eller andet i forhold til stammen, lyder det fra Troels W. Kjær. Mange stammere har netop problemer med spændinger i muskler i ansigtet og halsen.

Desvære har Troels W. Kjær ikke nogen direkte forklaring på, hvorfor stammen opstår. Hans bedste bud er, at der formentlig er mange forskellige ting, som tilsammen laver rod, når hjernen hos stammere skal gennem den komplicerede proces, det er med ord at bede et glas vand eller ringe til lægen eksempelvis.

Som i mange andre lidelser og forstyrrelser, der har sit udgangspunkt i hjernen, er der ifølge den danske hjerneforsker formentlig flere forklaringer på, hvorfor nogle mennesker stammer, mens andre taler flydende.

»Jeg arbejder meget med epilepsi, hvor vi ser mindst 40 forskellige årsager til, at man udvikler epilepsi. Vi kalder det epilepsi alt sammen, og tilsvarende er stammen måske også udtryk for en lang række forskellige tilstande, hvor nogle er arvelige, andre er miljøbestemte etc. Men det er kun en vurdering,« siger Troels W. Kjær.

Den rigtige tale fra George VI, som skulle samle det britiske folk i kampen mod tyskerne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s